Fra ordre til afhentning – kom med ind i en digital webshop
Giver eleverne indblik i hvad der sker, fra de plotter et ønske på sin ønskesky eller lægger en ordre på nettet, til varen endelig bliver leveret hjemme på adressen eller i pakkeboksen.
Klassetrin:
Forløbet henvender sig til elever på 6. – 7. klassetrin
Fag:
Forløbet kan passe ind i fagene Dansk, Håndværk og design
Faglige mål/kompetencer:
Problemløsning, kommunikation, team-samarbejde
Læsning, fremstilling og fortolkning
Praktisk arbejde
Innovation
Før-aktivitet (fagligt):
Del jeres erfaringer med at købe varer ”over nettet”. Hvad skal der til for at en webshop fanger jeres opmærksomhed?
Efter-aktivitet (fagligt):
Hvad vil I være opmærksomme på, næste gang I skal være med til at købe en vare i en webshop?
Før-aktivitet (karrierelæring):
Hvad tror I, man laver, hvis man arbejder i en webshop?
Efter-aktivitet (karrierelæring):
Hvilke kompetencer vil du især få brug for at udvikle, hvis du skal arbejde i en webshop?
I dette forløb får du indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en digital webshop. Du kommer til at arbejde med forskellige processer i en digital webshop som spænder bredt fra viden om kundeservice offline og online, lager, produkthåndtering og reklamationer (klager).
Eleverne kan evt. bruge en mobil til brug af billedfotografering
I dette forløb er formålet at eleverne bliver inddelt i mindre grupper, så de derigennem får indblik i de forskellige og alsidige arbejdsprocesser i en digital handelsvirksomhed.
Under læringsdagen vil vi sammen med eleverne se disse to videoer:
Munk Store virksomhedsbesøg
Vi besøger Danmarks største robotlager
Aktiviteter og opgaver:
- Opgave 0: Er det detail, handel eller kontor?
- Opgave 1: Kender du forskellige webshops?
- Opgave 2: Hvad er god kundeservice online og offline?
- Opgave 3: Fra kurv til kunde – Hvad er den rigtige rækkefølge? (video-intro)
- Opgave 4: ”Min webshop” har fået nye varer – lav tre produktbeskrivelser, tag billeder og skriv salgstekster.
- Opgave 5: Reklamationer – find fejlene på tøjet
- Opgave 6: Du får en E-mail fra en utilfreds kunde – hvad svarer du?
- Opgave 7: Pluk og pak den rigtige vare ind som en gave til kunden
- Opgave 8: Nu er pakken (næsten) klar til at blive afsendt. Skriv et kort til kunden og print pakkelabel
Hvad lærer du i forløbet? (fagligt indhold)
Du lærer hvad det vil sige at arbejde i en digital webshop. Alt hvad der vedrører dét at håndtere en ordre fra begyndelse til slut.
Intro tekst til forløbet
I dette forløb får du indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en digital webshop. Du kommer til at arbejde med forskellige processer i en digital webshop, som spænder bredt fra kundeservice, lagerstyring, produkthåndtering og fakturering.