Den bedste pitch 5.-6. klasse

I dette forløb kommer eleven til at lærer at præsentere et produkt på en spændende og engagerende måde i en salgstale (pitch), som skaber opmærksomhed og salg. Eleven starter med at opfinde et produkt, fremstille produktet og finde den rette pris.

Book læringsdagen

Fag og faglige mål i folkeskolen

Klassetrin: Forløbet henvender sig til elever på 5. – 6. klassetrin.

Fag: Forløbet kan passe ind i fagene Dansk, Billedkunst, Håndværk, Matematik og Design.

Faglige mål:

Dansk:
Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

Billedkunst:
Eleven kan kommunikere med billeder.
Eleven kan kommunikere idéer og betydninger visuelt.

Håndværk og design:
Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.

Matematik:
Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik.

Forslag til før- og efter aktivitet på skolen

Faglige føraktiviteter

Se to forskellige pitch (salgstaler) og lad eleverne diskutere, hvad der får dem til at forstå et nyt produkt, og hvad de synes er godt og hvorfor. Se de første 14 minutter af Løvens Hule Junior (episode 2, sæson 2)

Faglige- efteraktiviteter

Tal med eleverne om deres dag på handelsskolen og deres pitch, og om de har lyst til at arbejde indenfor de berørte jobs.
Få eleverne til at definere hvilke fag, de har brug for at kunne bestride de jobs.

Karrierelæring – før/efteraktiviteter

Før besøget:

    Besøget skal bidrage til at give eleverne en valgkompetence, ikke et valgpres.
    Tale med eleverne om Løvens Hule Junior indslaget vakte deres nysgerrighed, og om de kan se sig selv i det.

Efter besøget:

    Eleverne bør diskutere, om der var noget, der interesserede dem, og om de kan se sig selv i de arbejdsprocesser eller jobs, de oplevede. Det vigtigste er, om de fik ny erfaringer, og at eleverne kan sætte besøgets oplevelser i relation til sig selv.
Læringsdagens formål og mål

Formål

  • Udvikle et produkt fra ide til prototype.
  • Klargøre til markedsføring.
  • Præsentere produktet på en attraktiv måde, så kunderne forstår produktet og ønsker at købe det.

Mål

  • Lære hvordan man opbygger en spændende salgstale baseret på relevante informationer.
  • Afprøve udviklingsprocessen for et produkt fra ide til prototype.
  • Udvikle den del af markedsføringsmateriale, der er mundtlig.
Krav til teknologi

Eleverne skal medbringe:

  • Egen bærbar computer

IT-værktøjer:

  • Canvas eller lignende.
  • Til erhvervsskolelærerne

    Værktøjer

    Der anvendes Canva eller lignende program til at designe et logo og/eller produkt
    Der anvendes også ”ikke teknologi” til visualisering: LEGO klodser, modellervoks, ugeblade til at fremstille collager eller tegne.

    Didaktisk

    Der kan være stor forskel på elevernes niveau. Underviseren fra erhvervsskolen kan derfor med fordel differentiere enkelte opgaver, hvis det kan fornemmes, at den pågældende elev kan udfordres med flere faglige benspænd.

    Læringsdagens opbygning

  • Læringsdagens længde er 5 timer
  • Vekselvirkning mellem korte oplæg og praktiske opgaver med løbende vejledning af underviserne.
  • Pauser hver time.
  • Hvad lærer I?

    • Hvordan man udvikler et produkt, en logo og en prøve på produktet (en prototype).
    • Hvordan man finder produktets vigtigste egenskaber til brug for en salgstale.
    • Hvad kundetyper er, og hvorfor de er vigtige.
    • Hvordan man finder produktets pris.
    • Hvordan man opbygger en kort salgstale med de vigtigste argumenter, og hvordan man skaber opmærksomhed.

    Målet er, at I skal…

    • Lære hvordan man opbygger en spændende salgstale baseret på relevante informationer.
    • Afprøve udviklingsprocessen for et produkt fra ide til prototype.
    • Udvikle den del af markedsføringsmateriale, der er mundtlig.

    Aktiviteter

    Her kan du se en oversigt over de aktiviteter, som eleven skal lave undervejs på læringsdagen:

    Den bedste pitch, opgave 1

    Den bedste pitch, opgave 2

    Den bedste pitch, opgave 3

    Den bedste pitch, opgave 4

    Den bedste pitch, opgave 5

    Hvad kan du blive?

    Her kan du møde Carl, som er speditørelev hos Alex Andersen. Han fortæller lidt om sine arbejdsopgaver, og hvorfor han har valgt at arbejde som speditørelev.