Arbejd i butik
Du skal prøve at arbejde i butik. På erhvervsskolen skal du prøve at indrette din egen butik med fysiske varer, lave vareopstilling, lave vinduesudstilling og beregne priser. Herefter skal du arbejde med forskellige kundetyper og lære om god kundeservice.
Klassetrin: Forløbet henvender sig til elever på 5. og 6. klassetrin.
Fag: Forløbet kan passe ind i fagene Matematik og Håndværk og design.
Faglige mål:
Matematik
- Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning.
- Eleven kan oversætte mellem hverdagssprog og udtryk med matematiske symboler.
- Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi.
Håndværk og design
- Eleven kan forklare og skitsere idéer efter hensigt.
- Eleven kan alene, eller i fællesskab, præsentere produkter.
Faglige føraktiviteter
Matematik
- Skriv en indkøbsseddel.
- Beregn prisen i nogle forskellige supermarkeder.
Håndværk og design
- Arbejde med virksomheders logo – se forskellige eksempler.
- Tale om hvad et godt logo er – farver, form, m.m.
Faglige efteraktiviteter
Matematik
- Anvende handelsregning i andre sammenhænge. Fx i arbejdet med privatøkonomi, eller små projekter hvor eleverne skal drive en lille bod/loppemarked på skolen.
Håndværk og design
- Hvad lærte vi om logoer på på erhvervsskolen? Kan vi bruge den viden i andre projekter? Fx skoleprojekter der skal fremvises for forældre og søskende.
Karrierelæring – før/efteraktiviteter
Før besøget:
Snak med eleverne om følgende:
- Hvilke butikker kender I?
- Hvad køber I?
- Hvad er en god butik?
- Hvem arbejder i butikken?
- Er der en flot butik i jeres by?
Efter besøget:
Snak med eleverne om:
- Hvilke arbejdsopgaver er der i butikken? (sælge, sætte varer op, rydde op, gøre rent)
- Hvad skal man være god til for at arbejde i en butik?
- Hvordan skal man opføre sig som sælger/kunde i butikken?
Formål
- At lære om arbejdet i en butik på en konkret og kreativ måde.
- At vise eleverne, at der findes spændende jobs i butiksbranchen, hvis man kan lide at være kreativ og arbejde med mennesker.
Mål
- At prøve forskellige arbejdsopgaver i en butik.
- At lære hordan man beregner priser på varer.
- At lære om kundetyper og hvordan man sælger varer til dem.
- At lære om god kundeservice.
- At lære hvordan man indretter en butik.
Eleverne skal medbringe:
- Eget penalhus.
IT-værktøjer:
Der bliver ikke anvendt it-værktøjer på denne læringsdag.
Hvis tiden tillader, det så får eleverne dog mulighed for at møde forskellige kundetyper i VR-briller.
IT-værktøjer
Der bliver ikke brugt IT-værktøjer på denne læringsdag. Men eleverne bør medbringe deres penalhus, da de skal tegne.
Bemærk dog, at Viden om data har lavet VR-materiale om kundetyper. Hvis tiden tillader det kan man lade eleverne afprøve materialet, efterfulgt af en snak om hvordan man håndterer de forskellige kundetyper.
Didaktisk
Der bør være fokus på at få nogle gode faglige snakke med eleverne undervejs:
- Hvad synes de er en god butik?
- Hvilken butiksindretning kan de godt lide?
- Hvilke kundetyper kan de genkende og hvordan tror de man bedst kan sælge til dem.
Lad eleverne være så aktive som muligt og opfordre dem til at byde ind med forslag.
Hvad lærer I?
I dette forløb kommer I til at arbejde med butiksindretning. I skal lære:
- Hvordan man indretter en butik.
- Hvordan man beregner priser.
- Hvad kundetyper er og hvordan man sælger varer til dem.
Målet er, at I skal…
- Prøve forskellige arbejdsopgaver i en butik, på en kreativ måde.
- Vide mere om arbejdet i en butik.
- Have forståelse for forkellige kundetyper og hvad god kundeservice er.
Aktiviteter
Hvad koster varerne?
Indret butikken
Lav navn og logo
Den gode sælger
Hvad kan du blive?
I filmen møder du Thea, som er detail-elev i Normal. Du hører om hendes hverdag og arbejdsopgaver i butikken. Du hører også om de gode karrieremuligheder, fx at komme på rejseholdet eller blive butikschef.